Bronze til White Hawks

Bronze til White Hawks

Robert Carlsson scorede til 1-3.

Første periode blev en målløs affære, hvor White Hawks ellers var tæt på at komme foran. Hjemmeholdets Mads Bødker sad i udvisningsboksen da White Hawks sendte pucken på overliggeren. SønderjyskE havde de største chancer i perioden, mens White Hawks vandt skudstatistikken med 10-5.

Kampens anden periode blev åbnet op med en hurtig scoring. Der var kun spillet 37 sekunder da Mathias Bau sendte pucken op i målhjørnet med et håndledsskud. Et par minutter senere røg Anders Overmark og Nick Olesen i totterne på hinanden, hvilket blev takseret til 2+2 minutter til begge spillere, plus 10 minutter oveni til Overmark. I 4 mod 4 blev White Hawks straks sat under pres, men efterhånden som tiden gik aftog det mere og mere.

Godt halvvejs i perioden blev det til en overtalssituation til SønderjyskE, da Emil Birk måtte afsone en udvisning, da White Hawks var for mange spillere på banen. I det efterfølgende powerplay var hjemmeholdet tæt på en udligning, men George Sørensen fik reddet.
Kort efter af White Hawks blev fuldtallige fik hjemmeholdets Mark Lee 2 minutter for en holding, mens Mathias Bau samtidig fik 2 minutter for usportslig usportslig optræden. De 2 kunne minuttet efter se Thomas Spelling udligne til 1-1.

Med 3 minutter igen af anden periode kom White Hawks igen i overtal, da Mads Bødker fik en udvisning for en tripping. Efterfølgende skulle White Hawks kun bruge 23 sekunder på atter at komme foran, da Colin Vock scorede til 1-2.

Ligesom efter anden periode var White Hawks spillerne også hurtigt ude af startblokken i tredje periode. 47 sekunder var der spillet, da Robert Carlsson efter lidt klumpspil inde foran hjemmeholdets mål, fik scoret til 1-3.

Den hurtige White Hawks scoring satte for alvor gang i hjemmeholdet, der nu satte White Hawks under et tungt pres. Det blev til flere afslutninger mod George Sørensen, men ind ville pucken ikke. White Hawks spillerne fik efterhånden reddet stormen af og begyndte at få afsluttet i den anden ende. Lidt over halvvejs i perioden var White Hawks tæt på en 1-4 scoring, da kæden med Bau, Vock og Miller gik til angreb. Men der blev ikke scoret yderligere i kampen og bronzemedaljerne var hjemme til White Hawks.

Mange vil nok mene at sæsonen sluttede skuffende forleden med en glippet finaleplads. I dag reddede man så lidt af æren med en bronzemedalje. Medaljen er i øvrigt den 3. bronzemedalje i træk og den 5. medalje de seneste 6 sæsoner.

Fra webredaktionen skal der lyde en tak for sæsonen til sponsorerne, fans og ikke mindst spillerne. Snart begynder arbejdet med opbygningen til næste sæson.

Kampen i tal:
SønderjykE – Frederikshavn White Hawks 1-3
(0-0)(1-2)(0-1)

20:37 0-1 Mathias Bau (Miller & Müller)
32:58 1-1 Thomas Spelling uass.
37:12 1-2 Colin Vock (Miller & Kunes) PP
40:47 1-3 Robert Carlsson (Klarskov & Edman)

Skudstatistik: 25-24 (5-10)(11-7)(9-7)

Udvisninger:
SønderjyskE: 7×2 min. 1×10 min (Overmark)
White Hawks: 4×2 min.

Tilskuere: 2618

Hoveddommere: Thomas Buchardt Andersen & Jonas Reimer
Liniedommere: Niclas B. Lundsgaard & Lasse Dahlerup

 
Hr og Fru
HJ Kontorcenter
Bones
Stoltenborg
Arbejdernes Landsbank
Hytek
JN Fiber
Malerfirma Frede Møller
Torp Transport
White Hawks