White Hawks er i metalcup Finalen

Frederikshavn White Hawks er klar til finalen i Metal Cup, efter en målfattig anden semifinale i Esbjerg.

Det blev en lang nervepirrende aften for de fremmødte i Granly Hockey Arena, da Esbjerg Energy og Frederikshavn White Hawks lørdag aften spillede den anden semifinale. Efter 4-4 i første kamp og uden profilerne Mads Bech, Marcus Olsson og Sebastian Svendsen, var det på forhånd hårde odds for White Hawks spillerne.

Ligesom i fredagens kamp i Frederikshavn, blev lørdagens kamp afviklet i højt tempo og der blev gået til stålet fra begge mandskaber. Trods resultatet 0-0 efter de obligatoriske 60 minutter var det langt fra en kedelig kamp. Begge mandskaber havde kampen igennem store chancer, både i 5 mod 5 og i overtalssituationerne. Men målmandsspil af høj klasse hos begge mandskaber sørgede altså for en målløs affære efter de 60 minutter.

I den forlængede spilletid trak White Hawks det længste strå. Kort før haluret rundede de første 2 minutter, lykkedes det for White Hawks at afgøre kampen. Den stærke amerikanske angriber Colin Vock scorede 2 gange i fredagens kamp og det var også ham der afgjorde dette slag. Her lykkedes det ham at rette en afslutning af, fra Mads Larsen. Forinden havde hjemmeholdets målmand Jeff Frazee mistet sin stav, da holdkammeraten Anders Krogsgaard kørte ind i staven, så Frezee tabte den.

Kampen igennem havde White Hawks en fantastik opbakning fra omkring 100 fremmødte fans.

Finalen i Metal Cup spilles den 7. februar mod Odense Bulldogs. Da White Hawks i sidste sæson sluttede bedst i grundspillet, skal finalen spilles i Scanel Hockey Arena. Men inden skal der afvikles en hel del kampe i Metal-ligaen og allerede mandag aften skal White Hawks i kamp igen. Her går det løs med ligaens nummer 2, når White Hawks gæster SE Arena i Vojens.

 
Hr og Fru
HJ Kontorcenter
Bones
Stoltenborg
Arbejdernes Landsbank
Hytek
JN Fiber
Malerfirma Frede Møller
Torp Transport
White Hawks